Julie havde bedt om det mange gange: “Kan vi ikke bare tage i sommerhus et sted i Danmark? Bare os og børnene, helt uden fodbold?” Jeg, en dedikeret groundhopper, havde altid haft en undskyldning klar. Men denne sommer gav jeg efter. Vi bookede to uger i et idyllisk sommerhus i Hornbæk gennem Jacobsens Sommerhuse. To hele uger uden stadionbesøg, uden nyslået græs og jublende fans. Kun sand, saltvand og sandsynligvis lidt for meget familiesamvær.
En drøm af et sommerhus
Det begyndte som en drøm. Sommerhuset lå skjult mellem svajende fyrretræer og var kun et stenkast fra stranden. “Det bliver fantastisk,” forsikrede Julie mig, da vi trådte ind i det hyggeligt indrettede hus med udsigt til havet. Børnene, Emil og Sofia, stormede straks ud i haven og begyndte en ivrig jagt på mariehøns og sommerfugle.
De første par dage gik med sand mellem tæerne, isvafler, der smeltede hurtigere, end vi kunne slikke dem, og aftener med grillmad og kortspil ved det rustikke havebord. Det var idyllisk, lige indtil jeg begyndte at savne mit sædvanlige sommerprogram: Stadioner. Fans. Fodbold.
Fodboldabstinenser trods alt
På den tredje dag tog det en komisk drejning. Jeg fandt mig selv stående foran TV’et og se gamle fodboldkampe på YouTube. Julie fangede mig midt i en nostalgisk sværm om “dengang jeg så Brøndby slå FCK på hjemmebane.” Hun rullede med øjnene. “Du kunne lige så godt have taget os med til Brøndby i stedet,” mumlede hun, men smilede kærligt til mig.
For at afværge yderligere fodboldabstinenser foreslog Julie en tur til det lokale loppemarked i Hornbæk. “Måske kan du finde noget fodboldrelateret der,” jokede hun. Og ganske rigtigt, blandt porcelænsfigurer og gamle bøger, fandt jeg en støvet fodbold, der så ud til at have set bedre dage. Jeg købte den straks, mest for sjov, og børnene og jeg tilbragte eftermiddagen med at spille improviseret strandfodbold. Julie klappede ad os fra strandkanten, hendes latter blandende sig med bølgernes brusen.
En helt ny glæde ved livet
Som dagene gik, indså jeg, hvor meget jeg nød denne nye form for ‘groundhopping’ – fra stranden til skoven og tilbage til sommerhusets varme. Jeg begyndte endda at udforske lokale seværdigheder sammen med familien, noget jeg sjældent gjorde på mine fodboldrejser. Vi besøgte Hornbæk Plantage og de smukke haver ved Fredensborg Slot, hvor jeg uforvarende begyndte at sammenligne slotsparkens perfekte græsplæner med fodboldbaner.
Vores sommerhusperiode nærmede sig sin afslutning, og jeg måtte indrømme, at Julie havde haft ret. Det var nødvendigt at trække stikket ud og bare nyde hinandens selskab. På vores sidste aften sad vi alle fire på verandaen, dækket af tæpper, kiggede på stjerner og lyttede til havets evige sang. Ingen kampe, ingen stadioner, kun roen og os.
Og så, lige som vi skulle til at sige godnat, sagde Emil, vores yngste, noget der fik os alle til at grine: “Kan vi ikke bygge et fodboldstadion i haven derhjemme, far? Så kan du groundhoppe hver dag!”
Sommerhuset i Hornbæk havde ikke bare givet mig en pause fra min fodboldbesættelse; det havde også givet mig værdifulde minder med min familie, noget som selv det mest spændende fodboldstadion ikke kunne matche. Jeg var stadig en groundhopper i hjertet, men nu med en ny forståelse for, hvad hjem virkelig betyder. Og tak tusind gange til de søde mennesker hos Jacobsens Sommerhuse!
