At være mor til en 7-årig dreng med en nærmest besættende interesse for rumfart er som at have sin egen lille astronaut derhjemme. Min søn, Emil, har altid været fascineret af stjernerne og alt, hvad der foregår langt ude i det uendelige univers. Hans øjne lyser op, når han taler om raketter, planeter og astronauter, og han kan snakke i timevis om, hvordan han en dag vil tage på en rejse til Mars. Det er som om, hele hans væsen er opslugt af drømmen om at udforske det ukendte.
Den passionerede far og den fordybede søn
Emils evne til at blive fuldstændig opslugt af en interesse kommer ikke helt ud af det blå. Hans far er passioneret groundhopper, en der rejser fra stadion til stadion for at opleve fodboldkampe. Han har besøgt mere end 50 stadions rundt om i Europa, og det er ikke ualmindeligt, at han kommer hjem med fortællinger om den særlige atmosfære, der kun kan findes på et fodboldstadion. Emil har ofte siddet og lyttet, med øjnene store som tekopper, og selvom hans passion ligger et andet sted, så tror jeg, at det er hans fars intense engagement, der har inspireret ham til at finde sin egen dybe passion.
Astronautlampen – en stjerne i børneværelset
For nylig fandt jeg en fantastisk astronaut lampe til Emils værelse. Lampen er formet som en lille astronaut, der står på en planet, og den projicerer et smukt stjernetæppe op på loftet. Jeg tænkte straks, at denne lampe ville være perfekt til at give Emil endnu mere inspiration og næring til hans ruminteresse.
Når jeg ser Emil ligge på sit gulv om aftenen, med lampen tændt og hans lille hånd fjernbetjeningen, der skifter mellem farverne på stjernerne, ved jeg, at hans tanker er langt væk fra jorden. Han ser ud, som om han allerede er på sin rejse til stjernerne, og det fylder mit hjerte med varme at se ham så fordybet i sin egen fantasiverden.
En nat i rummet – næsten
En aften, efter en lang dag med skole og leg, faldt Emil i søvn med astronautlampen tændt. Jeg gik ind for at tjekke til ham og fandt ham sovende, med et smil på læben og hans yndlingsbog om rummet liggende ved siden af ham. Stjernerne fra lampen dansede over hans hoved, og jeg kunne ikke lade være med at føle en lille stik af stolthed og glæde.
At vide, at han har denne tryghed og glæde i sin egen lille verden, er uvurderligt. Jeg tror, at drømmen om at være astronaut giver ham en følelse af formål og eventyr, og det er noget, jeg som mor ønsker at støtte og pleje. Astronautlampen har ikke bare været en simpel dekoration, men et vigtigt element i hans daglige rutine. Den giver ham en følelse af nærvær i rummet, som han elsker så meget.
Jeg var slet ikke klar over, at der var så mange muligheder med moderne lys! Man kan også få en såkaldt stjernehimmel projektor – se her. Det er da bare for vildt!
Raketstarter i stuen
Selv når Emil ikke er i sit værelse, er rummet aldrig langt fra hans tanker. Han bygger raketter ud af papkasser, laver landingspladser på sofabordet og har en imponerende samling af astronautfigurer, som han arrangerer i minutiøse missioner rundt om i stuen. Hans fantasi har ingen grænser, og jeg elsker at se, hvordan hans kreative leg former hans forståelse af verden omkring ham.
Hans far og jeg har ofte stået og kigget på, mens han med stor seriøsitet fortæller os om sine planer for næste “rumrejse”. Det er umuligt ikke at blive revet med af hans entusiasme, og selvom vi som forældre selvfølgelig ønsker, at han skal have en bred vifte af interesser, så har vi også lært at værdsætte den dybde, hvormed han udforsker sine passioner.
Fremtiden for min lille astronaut
Jeg ved ikke, om Emil en dag vil blive astronaut, men jeg ved, at hans interesse for rummet giver ham noget helt særligt – en følelse af, at alt er muligt. Han lærer hver dag noget nyt om raketter, planeter og stjerner, og jeg kan se, hvordan det giver ham selvtillid og styrker hans evne til at fordybe sig.
Som mor er det min opgave at sørge for, at han har de redskaber, han har brug for, uanset hvad han beslutter sig for at forfølge i fremtiden. Lige nu er det rummet, der trækker i ham, og jeg er glad for at kunne støtte ham på denne rejse – om det så er med en simpel, men magisk astronautlampe eller en tur til planetariet. Det vigtigste er, at han ved, at drømme er til for at blive fulgt, og at hans far og jeg altid vil være der for at heppe på ham, uanset hvor han vælger at tage hen.
Så når jeg ser Emil ligge der i sin seng om aftenen, omgivet af sit stjernetæppe fra astronautlampen, ved jeg, at han allerede er på vej mod nye eventyr. Og hvem ved – måske er det første skridt på en lang rejse, der en dag vil føre ham helt ud til stjernerne.
